Lav salat med naturens egne mirakler

Jeg ved ikke med jer, men jeg bliver altså glad i låget af bolsjebeder. De er da bare sådan et “naturens lille mirakel“. Stribede grøntsager ! Jamen hvis skønheden i det ikke kan få dig til at spise flere grøntsager, så ved jeg snart ikke hvad der kan.

Denne dejlige og mættende salat lavede jeg forleden, men du kan også bruge bederne til at stort crudité fad med forskellige slags rå grøntsager med hummus eller aioli til. Der pynter de også.

Til salaten som rækker til 4 personer, skal du bruge:

300-400gr små nye danske kartofler
2-3 bolsjebeder – gerne både gul og rød/hvis stribet
½ blomkål – gerne gult hvis du kan få det
En håndfuld radiser
I lille bundt purløg
150gr god fetaost

Kog kartoflerne til de at møre.
Bederne skal skrælles og så skæres helt tyndt på et mandolinjern. Hvis du IKKE har sådan et, så vil jeg anbefale at du køber et. Simpelthen. Og du skal ikke spare og købe det billige du lige fandt på Nettos tilbudshylder. Jeg købte mit eget i Frankrig for 30 år siden ! Det kostede omkring 600kr den gang, hvilket var en veritabel formue. Meeen, det virker stadig perfekt og jeg bruger det ofte, så det er virkelig en god investering.
Når du har slices dine beder, så put dem i en skål med iskoldt vand i en time så de bliver sprøde og knasende.
Blomkålen kan du enten dele i buketter eller også give en tur på mandolinjernet. Det smuldrer lidt, men ser flot ud, når man har små ”blomkålstræer” i salaten. Også disse skal en tur i koldt vand.
Radiserne skærer du i tynde skiver med en tyndskræller (eller kartoffelskræller) og kommer også i isvand.
Så er det bare at afdryppe grøntsagerne, skære kartoflerne i lidt mindre stykker, blande salaten og drysse med purløg og smuldret feta.
Til denne salat lavede jeg en dressing af
2 dl creme fraiche
2 spk flydende honning
1 spk dijon sennep
2 spk rapsolie
salt og peber

Vebekomme!

Sæt kulør på efteråret

Her i efterårs mørket hvor alt synes at være blevet jordfarvet og brunrødt, kan man godt længes  lidt efter sommerens mange farver.
Men fortvivl ikke, for det du ikke finder i naturen, kan du hente hos grønthandleren  eller i supermarkedets grøntsagsdisk. Jeg bliver aldrig træt af den farveoverdådighed som vores grøntsager har. Og det er både smukt og appetitligt at sætte tænderne i en salat der indeholder alle regnbuens farver. Leg selv med farverne når du køber ind, eller prøv denne sunde og knasende multicoulor salat.

Der er knald på farverne i denne smukke salat

Du skal bruge følgende:

Spidkål i tynde strimler
Rosenkål i tynde strimler
Gulerødder skåret i tændstikker
Edamame bønner
Bønnespirer
Radiser i tynde skiver

Skær de 2 slags kål i tynde skiver og læg dem i koldt vand i en times tid. Så bliver den super krisp og lækker. Skær gulerødderne i tændstik strimler eller riv dem på et rivejern. Man kan købe sådan en slags kartoffel skræller, der laver strips i stedet for bare at skrælle. Den er genial til at lave hurtige tændstikker af dine gulerødder eller andet. Snit radiserne i tynde skiver og læg også dem i koldt vand hvis de er lidt bløde. Giv bønnerne  et hurtigt opkog. Bland hele herligheden til en smuk og farverig salat.

Sprød og knasende salat

Og hvilken dressing skal der så på ?
Her synes jeg det kommer meget an på hvad du skal spise til.
Salaten er for eksempel god til thai inspireret mad, og her vil en dressing med olie, lime, hvidløg, lidt sukker og frisk ingefær være lækker. Skal du spise den til stegt kylling eller stegt fisk, så synes jeg en dressing med dijonsennep, hvidvinseddike og olivenolie passer godt til. Og endelig kan du også sagten lave en mayonaise-agtig dressing med mayo, græsk youhurt eller creme fraiche, sennep, salt og lidt sukker. Så bliver den som en slags udvidet coleslaw og god til stegt svinekød.
Prøv dig frem !

En sommerlig middagssalat

Jeg ved ikke hvordan I  har det, men af en eller anden grund er det meget sjældent at jeg køber røget makrel, og det er i virkeligheden lidt ærgeligt, for det smager faktisk super godt og er nemt til en hurtig middag.

I sidste weekend lavede jeg denne salat til nogle frokostgæster, og den faldt i god jord.

1 pose spædsalat af en slags
1 hjertesalat hoved
1/2 romanesco hover eller blomkål
1 bundt radiser
1/2 kg ærter
1 røget makrel

Del romanesco hoved op i små bukketter og læg i isvand en time sammen med radiserne. Skær derefter radiserne i skiver. Bælg ærterne og skyl salaten. Vend hele herligheden i god olivenolie eller citronolie og tilsæt salt og peber. Fileter makrellen og fordel den over salaten.
Rør et bæger rygeost op med lidt creme fraiche og et drys purløg og server til sammen med godt brød.

Så smager det stadig lidt af sommer

Put frugt i salaten……..

Det ER jo sommer, selvom varme graderne ikke slår nogen rekord indtil videre:
Forretningerne bugner at friske grøntsager og dejlig frugt. I denne tid kan jeg derfor rigtig godt lide at lave salater med frugt. Det passer til middage på terrassen og kølig rose i glasset. Man kan putte rå frugt i eller man kan grille sin frugt, man kan blande forskellige ting sammen eller blot hælde en håndfuld skivede jordbær over. Alt er muligt, blot skal man finde en balance hvor der både er sødme og syre i salaten.

Denne her lavede jeg for nylig og den blev altså ret skønt:

Smuk salat med frugt

Du skal bruge følgende:

400gr vandmelon i tern (ikke for små så bliver det nem smattet)
2-3 ferskner/nektariner
6-8 abrikoser
1 bakke spædsalatmix
1 hjertesalat eller anden fast salat
250 gr cherrytomater
200 gr fetaost

Det fersknerne i halve og grill dem kort på grillpande eller rigtig grill. Skær abrikoserne i skiver. Halver tomaterne og skær fetaosten ud i tern. Jeg brugte faktisk nogen rød grønkål fra min have til denne salat, i stedet for hjertesalat, men brug hvad du har. Blot synes jeg det er godt med noget der er lidt mere knas i end spædsalatblade.

Grønkål fra min have

Bland hele herligheden på et smukt åbent fad og lav en dressing af æbleeddike, honning sennep, olivenolie og salt og peber. Prøv evt at komme en lille smule hyldeblomstsaft i dressingen for at tilføre den lidt sødme.

Spis som den er eller som tilbehør til grillet kylling eller grillet svinekød. Mums!

Sødme og syre i skøn forening

Brug krydderurter i salaten……

Long gone er den tid hvor salaten bestod af snittet kinakål, majs fra dåse og agurk i tern, og gudskelov for det ! I dag kan man i de gode supermarkeder få et rigt udvalg af forskellige typer salat. Desværre stadig ikke så mange som man ser det i et fransk eller italiensk supermarked, men okay….der skal vel også være rum til forbedring.

Dejlig stor basilikum i en kasse på terrassen

Men noget jeg savner i mange salat opskrifter er brugen af friske krydderurter, så det vil jeg gerne slå et lille slag for i dagens indlæg. For det er nemlig rigtig godt !
Mange salat typer er ikke så kraftige i smagen i sig selv. Okay, selvfølgelig har vi den skarpe rucula og den bitre friseé og den røde raddicio som også  har en bitter note, men romaine, hovedsalat, iceberg, spædblade osv er mere stille i smagen. Men krydderurterne er der til gengæld mere smæk på. Og fra nu af og et par måneder frem kan man dyrke dem i altankasserne, i bedet eller i en krukke på terrassen, så der er ingen undskyldning for ikke at spice sine salater op med masser af friske krydderurter.

Dild, kørvel og purløg i denne dejlige middagssalat

Så prøv dig frem, men kørvel, dild, persille, basilikum, purløg, koriander, syre, mynte etc er alle gode bud til at putte i salaten. Og du behøver ikke nøjes med én slags.

Jeg elsker mine hygge-kasser

I går aftes bestod min middag af en salatrest fra køleskabet – der var spædbladsmix og lidt hjertesalat. Så havde jeg også lige en håndfuld bælgede ærter. Det har jeg næsten altid her i ærtesæsoner… det bliver jeg vist aldrig rigtig træt af. Og så tilsatte jeg dildkviste, purløg og kørvel. Prøv at lade være med at fint hakke dem, som vi ofte gør med krydderurter, men lad dem være lidt større og længere, så de indgår i salaten på lige fod, so to speak, med selve salatbladene. På toppen et hårdkogt æg og et stykke varmrøget laks og ja,,, så var min middag reddet.

Velbekomme

Put asparges i salatskålen…..

Forår er aspargestid og er der noget jeg elsker, så er det denne lækre grøntsag. Både de hvide som er lidt raffinerede i smagen og de grønne som er sprøde og knasende.

Dejlige asparges

Damp dem et par minutter og spis dem med smeltet smør og salt eller med en lille olie/eddike dressing over. Eller bag dem i ovnen med tomater og basilikum. Eller vend dem i olie og grill dem på grillen – DET er skønt ! Eller put dem i en tærte eller på en pizza – det er heller ikke så ringe endda.
Mulighederne er uendelige og det er lige NU at de er der hos grønthandleren til priser man kan betale.

Ovnbagte asparges

Men idag får i opskriften på en grøn salat med asparges som jeg lavede forleden og synes var så dejlig sommeragtig.

Bladsalater med asparges skræller

Vælg nogle salater du kan lide. Jeg havde feltsalat, hjertesalat, spædspinat og blandede spædblade. Tænk på at blande farver og konsistens når du sammensætter din salat. Og så også lige et bundt grønne asparges tak ! Læg aspargsen på køkkenbordet og riv den med en god kartoffelskræller på langs, så at du får lange bånd. Lav så mange du synes passer til din salat. Læg derefter alle “asparges skrællerne i isvand i en times tid. Nu er de super sprøde og knasende. Bland med dine bladsalater og vend med f.eks denne dressing:

2 spk dijonsennep
2 spk flydende honning
2 spk hvidvinseddike
1/2 dl rapsolie
Salt og peber
Smag dressingen til og juster med syre og sødme og olie.

Server denne salat til grillet kylling eller laks eller anden dejlig forårsmad.

Velbekomme !

Forårs skøn salat

Grønt Nytår……

Nej, det er nu ikke fordi jeg har besluttet mig for at blive vegetar her i 2017 – alligevel må man konstatere at der er generel øget tendens til at spise mere grønt og mindre kød. Nogle tænker på dyre velfærd, andre på Co2 udledning  – begge dele er gode grunde til at spare på kødforbruget. Til vores Nytårsaften var der 4 vegetarer ud af 15 gæster…..gad vide hvordan fordelingen ser ud i 2020 !

Men hvad enten man er kødelsker eller ej, så trænger man ofte til friske grønne retter ovenpå julens fede mad.
Denne salat har jeg lavet et par gange i december og jeg er vild med den. Dels smager den skønt – både som selvstændig ret eller som tilbehør til kød eller fisk, dels er den SÅ smuk at se på. Begge dele er vigtige når man laver og spiser mad.

Smukke grøntsags strips på toppen

Til 6 personer skal du bruge følgende:

1 kg gulerødder (helst de multifarvede fra Søris som fås i Irma eller Meny)
1 boljsebede eller rødbede
1 bakke karse eller radisespirer eller andet knas

Tag et par gulerødder fra – gerne de lila som giver nogle fantastiske strips. Resten skrælles og skæres i stave af cirka 5 cm længde. Fordel på en bageplade og vend i olivenolie og drys med salt og peber og bag dem i ovnen i cirka 30-40 min. Man kan vælge at servere dem lune, men salaten holder også helt fint med kolde gulerødder.
Mens rødderne er i oven , så skræller du din bolsjebede og dine gulerødder og laver “flager” eller strips of dem. Til gulerødderne bruger jeg blot en god bred kartoffelskræller og laver lange bånd i hele gulerodens længde. Bolsjebeden er det bedst at skære på et mandolinjern i helt tynde skiver. Put det hele i koldt vand med isterninger og lad det ligger der en times tid, til det er blevet super sprødt. Dette kan du godt gøre i forvejen og så lægge i en plasticpose i køleskabet til senere brug.

Det er flot med skiferplader til anretning

Så er der dressingen og den kan varieres. Jeg har lavet den med en gedesoste/valnøddecreme, hvor du blot blender valnødder med en cremet gedeost, creme fraiche og salt og peber. Det er ret skønt og velegnet som selvstændig ret. Du kan også lave den af halv creme fraiche, halv græsk youghurt, tilsat lidt rapsolie, hvidløg, spidskommen og salt og peber….uhmm det er skønt som tilbehør til for eksempel lammekød.

Når du skal anrette salaten, så smører du først et lag af dressingen ud på bunden af et et fad. Hvis du har en skiferplade, så brug den – det ser super flot ud. Ovenpå lægges nu de bagte gulerødder og til sidst topper du med de friske bolsjebeder og gulerodsflager som lige er vendt i citronolie eller olivenolie. Drys karse eller spirer på toppen og server !
Så er det nemt at være vegetar 🙂

Smuk vegetar ret

Mere super food med quinoa….

Jeg indrømmer blankt at jeg har været lidt langsom til at komme igang med at bruge quinoa. Det var faktisk været min datter som købte det hjem første gang. Men nu er jeg hooked og bruger det ofte i salater.
Quinoa er ikke en kormsort, men derimod et frø fra quinoa planten som dyrkes i Andesbjergene. Den er meget rig på protein og indeholder flere af de gode fedtstoffer. For dem som prøver at holde igen på kulhydraterne, er quinoa et godt alternativ til ris og pasta. Desuden smager det herligt, har et godt lille bid og så synes jeg man føles sig så dejlig sund når man spiser salater med quinoa.

Smuk rød quinoa
Smuk rød quinoa

Brug det som en “stop madspilds salat” og put hvad du nu har i køleskabet i din quinoa, lidt blødt, lidt knasende, evt med lidt stegt kyllingebryst i tern og så er middagen hjemme.

Eller du kan lave denne efterårs version med kål som jeg selv elsker.

Quinoasalat med kål og æble
Quinoasalat med kål og æble

Til 4 personer som tilbehør skal du bruge følgende:

100-150gr quinoa ( jeg er selv vild med den røde, men man kan også få lys og sort quinoa)
1/4 fintsnittet spidskål
150 gr finthakket grønkål ( køb det der er hakket og giv det lige en ekstra tur i din foodprocessor, så stykkerne bliver lidt mindre)
150 gr bælgede edamamebønner (fra frost)
1 æble skåret i små tern
1 håndfuld tørrede tranebær eller rosiner
1 håndfuld ristede græskarkerner

Kog quinoaen i vand med salt – giv den ikke for længe, for den er bedst hvis den stadig har lidt bid. Afkøl !
Tilsæt alle de øvrige ingredienser.
Lav en dressing af følgende:

1/4 dl æbleeddike
1-2 spk flydende honning
cirka 1 dl olivenolie
salt og peber

Og ja, så er det bare at blande det hele og servere. Og hvis du får en rest tilbage, så smager den også godt dagen efter til frokost .

Så er der serveret
Så er der serveret

Lav mad med de sidste danske lækkerier…..

Så er sommerferien slut for de fleste og arbejdet kalder. Udenfor er det heller ikke specielt sommeragtigt i skrivende stund.
Meeeen, de HAR lovet varmere vejr i næste uge og august er jo per definition en sommermåned, så vi skal alligevel nyde det og specielt sørge for at lave mad med de sidste gode danske sommerlækkerier, så som friske ærter og jordbær. Det er meget snart helt slut med det.

Ikke meget overgår friskbælgede ærter
Ikke meget overgår friskbælgede ærter

Selv smider jeg ærter i næsten alt om sommeren – selv det kedeligste iceberg kan blive godt med friske ærter. Men prøv denne fine lille salat med ærter, jordbær, spæd spinat og kartofler. Den er frisk og dejlig til sensommerens grill retter.

Sommerens sidste lækkerier på fad
Sommerens sidste lækkerier på fad

Du skal bruge følgende til 5-6 personer:

500gr friske ærter
400 gr jordbær
1 pose spæd spinatblade
1 kilo små nye kartofler
En bakke karse eller et bundt purløg

Kog kartoflerne lige netop møre og afkøl og skær i halve. Bælg ærterne og skær jordbærrene i skiver. Skyl spinaten. Bland så hele herligeden og drys med klippet karse eller hakket purløg. Server med denne friske grønne dressing til, lavet med basilikum:

1 god håndfuld basilikm
3 spk mayonaise
6 spk skyr
1 spk hvidvins eddike
3 sk
3 spk rapsolie eller olivenolie
salt, peber og 1 tsk sukker

Blend hele herligheden og server til din salat. Så er det sommer lidt endnu 🙂

Smuk sommer salat

Sol, Sverige og nye kartofler…..

I den just overståede weekend kom min mand og jeg endelig en tur op til vores ødegaard i Sverige. Et fredfyldt sted 2 timers kørsel fra Helsingborg.
Der er ikke fjernsyn, der er ikke internet, men der er skøn natur, gode bøger , altid noget der skal laves på huset samt madlavning på det gammeldags brændekomfur. Det er godt for sjælen at være der….

Faktisk havde vi denne gang ret travlt med at male og gøre sommerklar, men lidt madlavning blev det da også til. Jeg blev selv ret vild med denne salat med lune kartofler. Dels synes jeg der er noget sofistikeret ved lune salater, dels er kartoflerne skønne i denne tid og man kan ikke få nok af variations muligheder og desuden så bliver det ikke så tungt med kartofler hvis man blander dem med andre grøntsager.

Lun salat med nye kartofler

Du skal bruge dette til cirka 4 personer:

800 gr nye kartofler
500 gr grønne asparges
1 potte brøndkarse eller en bakke græskarspirer – hvad du nu kan få
1 håndfuld hakket persille eller purløg hvis du har det i haven
salt, peber, olivenolie

Vask de nye kartofler og kog dem knap møre i saltet vand. Hæld vandet fra. Dette kan du gøre i forvejen. Rist derefter kartoflerne på en pande i lidt olivenolie med salt og peber til de er sprøde og brune. Knæk det nederste af aspargeserne og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå nogle minutter. Hæld vandet fra og flæk dem på langs. Bland så hele herligheden – kartofler, asparges, persille, brændkarse/spirer og dryp lidt god olivenlie over , samt salt og peber. Et volia – en smuk og lidt anderledes salat.

Nye kartofler i nye klær