Sæt kulør på efteråret

Her i efterårs mørket hvor alt synes at være blevet jordfarvet og brunrødt, kan man godt længes  lidt efter sommerens mange farver.
Men fortvivl ikke, for det du ikke finder i naturen, kan du hente hos grønthandleren  eller i supermarkedets grøntsagsdisk. Jeg bliver aldrig træt af den farveoverdådighed som vores grøntsager har. Og det er både smukt og appetitligt at sætte tænderne i en salat der indeholder alle regnbuens farver. Leg selv med farverne når du køber ind, eller prøv denne sunde og knasende multicoulor salat.

Der er knald på farverne i denne smukke salat

Du skal bruge følgende:

Spidkål i tynde strimler
Rosenkål i tynde strimler
Gulerødder skåret i tændstikker
Edamame bønner
Bønnespirer
Radiser i tynde skiver

Skær de 2 slags kål i tynde skiver og læg dem i koldt vand i en times tid. Så bliver den super krisp og lækker. Skær gulerødderne i tændstik strimler eller riv dem på et rivejern. Man kan købe sådan en slags kartoffel skræller, der laver strips i stedet for bare at skrælle. Den er genial til at lave hurtige tændstikker af dine gulerødder eller andet. Snit radiserne i tynde skiver og læg også dem i koldt vand hvis de er lidt bløde. Giv bønnerne  et hurtigt opkog. Bland hele herligheden til en smuk og farverig salat.

Sprød og knasende salat

Og hvilken dressing skal der så på ?
Her synes jeg det kommer meget an på hvad du skal spise til.
Salaten er for eksempel god til thai inspireret mad, og her vil en dressing med olie, lime, hvidløg, lidt sukker og frisk ingefær være lækker. Skal du spise den til stegt kylling eller stegt fisk, så synes jeg en dressing med dijonsennep, hvidvinseddike og olivenolie passer godt til. Og endelig kan du også sagten lave en mayonaise-agtig dressing med mayo, græsk youhurt eller creme fraiche, sennep, salt og lidt sukker. Så bliver den som en slags udvidet coleslaw og god til stegt svinekød.
Prøv dig frem !

%d bloggers like this: