Et smukt alternativ til den klassiske rødkålssalat

Selvom traditioner er godt, så kan det samme nu også siges om fornyelser. Der er INGEN der skal røre ved min gåsesteg juleaften, men tilbehøret kan man til en hvis grad godt få lov at pille ved.

Hvis du har det på samme måde, så prøv at bytte den klassiske rødkålssalat med æble og nødder ud med denne smukke, knasende og farverige kålsalat.

Vi er ofte mange om julebordet, så denne portion rækker til mindst 15 personer, så halver den hvis I ikke er så mange, eller gem halvdelen i plastposer til de næste dage. Hvis du ikke har puttet dressing på, så holder den sig et par dage på køl

Du skal bruge:

1 poser rosenkål
1 pose hakket grønkål
½ lille rødkålshoved
1-2 granatæbler
2 Kaki frugter

Start med at fjerne de yderste blade fra rosenkålen og skær det nederste af stokken af. Snit dem derefter i tynde skiver. Er du sent på dem, så smid dem i en foodprocessor og hak dem der. Læg dem i koldt vand en times tid.
Du kan jo også købe en pose hel grønkål og selv hakke. Jeg tyr ofte til den nemme løsning med det forhakkede. Men alligevel giver jeg det lige en ekstra tur i foodprocessoren, så det bliver rigtig fint. Det er strengt taget ikke nødvendigt, men jeg kan godt lide det ret finthakket.
Snit rødkålen så tyndt du kan og læg også den i koldt vand en times tid.
Tag kernerne ud af granatæblerne (husk at dette kan du gøre flere dage i forvejen og bare opbevare i en plastbeholder i køleskabet.
Og så er der Kakifrugten…..den kendes også som Sharonfrugten som er næsten det samme. Det er lidt nyt at jeg er begyndt at bruge den, men jeg synes den smager godt i salater og tilfører både lidt sødme og lidt syrlighed. Og så er den meget smuk i farven med sit orange look. Skær den i små tern eller skiver.

Slyng kålen fri for vand og bland så hele herligheden og lav denne honning dressing til:

2 spk dijon sennep

1 spk honning sennep

2 tsk akacie honning

4 spk æbleeddike/nødde-eddike

½-2 dl olivenolie spk

Salt og peber

Kål og frugt i skøn forening

Så kan I godt sætte anden, gåsen eller flæskestegen på bordet sammen med.

%d bloggers like this: