Sol, Sverige og nye kartofler…..

I den just overståede weekend kom min mand og jeg endelig en tur op til vores ødegaard i Sverige. Et fredfyldt sted 2 timers kørsel fra Helsingborg.
Der er ikke fjernsyn, der er ikke internet, men der er skøn natur, gode bøger , altid noget der skal laves på huset samt madlavning på det gammeldags brændekomfur. Det er godt for sjælen at være der….

Faktisk havde vi denne gang ret travlt med at male og gøre sommerklar, men lidt madlavning blev det da også til. Jeg blev selv ret vild med denne salat med lune kartofler. Dels synes jeg der er noget sofistikeret ved lune salater, dels er kartoflerne skønne i denne tid og man kan ikke få nok af variations muligheder og desuden så bliver det ikke så tungt med kartofler hvis man blander dem med andre grøntsager.

Lun salat med nye kartofler

Du skal bruge dette til cirka 4 personer:

800 gr nye kartofler
500 gr grønne asparges
1 potte brøndkarse eller en bakke græskarspirer – hvad du nu kan få
1 håndfuld hakket persille eller purløg hvis du har det i haven
salt, peber, olivenolie

Vask de nye kartofler og kog dem knap møre i saltet vand. Hæld vandet fra. Dette kan du gøre i forvejen. Rist derefter kartoflerne på en pande i lidt olivenolie med salt og peber til de er sprøde og brune. Knæk det nederste af aspargeserne og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå nogle minutter. Hæld vandet fra og flæk dem på langs. Bland så hele herligheden – kartofler, asparges, persille, brændkarse/spirer og dryp lidt god olivenlie over , samt salt og peber. Et volia – en smuk og lidt anderledes salat.

Nye kartofler i nye klær

%d bloggers like this: