Påske detox……

Det var så den påskeferie og nej hvor var den god !
Mange hyggelige påskefrokoster, MASSER af påskeæg, god rødvin og hyggestunder med familie og venner. Bare dejligt !
Men pyha hvor mine bukser strammede her i tirsdags ! Det var ikke så godt. Så nu må den stå på lidt påske detox de næste par uger og jeg startede derfor med denne vegetariske suppe som jeg er blevet ret vild med.

Gulerod/linsesuppe
Gulerod/linsesuppe

Det er en gulerods og linsesuppe som mætter godt og har en fyldig og lidt spicy smag og så drysser man en herlig mandel/æble salsa over.

Du skal bruge følgende til 4 personer:

150gr løg
1 fed hvidløg
1 rød chili peber
350gr gulerødder
150gr røde eller gule linser
1 1/2 L grøntsags bouillon
2 spk æbleeddike
Olivenolie
Cayennepeber
salt

Salsa
1 æble
60gr mandler
en håndfuld hakket persille

God suppe med dejlig salsa
God suppe med dejlig salsa

Klargør løg, hvidløg, chili og gulerødder og svites dem let i lidt olien: Tilsæt bouillonen og linserne, salt og cayennepeber og kog cirka en halv time til det hele er mørt. Blend med en stavblender og smag til med æbleeddike og evt mere salt og peber.

Til salsaen skal du skære æbler i små tern. Hak mandlerne og rist dem på en pande. Hak persillen. Bland det hele sammen. Hæld den varme suppe i skåle og drys med salsaen.
Sundt, lækkert og godt !

Gode salater med blomkål….

Jeg er faktisk ret vild med blomkål og så kan man bruge sådan et hoved på mange forskellige måder.
Forleden dag lavede jeg en helt old school blomkålsgratin – en ret vi ofte fik da jeg var barn.
Dengang udgjorde den et helt måltid – ikke noget med kød til, og det var helt fint.

Dejlig blomkålssalat
Dejlig blomkålssalat

Noget jeg elsker, er det der hjemme hos os hedder “grov salat”. Den har jeg lavet de sidste 30 år med ujævne mellemrum, forstået på den måde at jeg ind imellem glemmer den, men når jeg så pludselig får den frem på lystavlen, så ryger den ofte på bordet i en periode. Det er i al sin enkelhed følgende der blandes:

Blomkåls buketter
Snittet hvidkål eller spidskål
Gulerødder i små tern
Fetaost
Grønne oliven uden sten, skåret i skiver
Hakket bredbladet persille
…og hvis det er sommer, så erstat persillen med en håndfuld frisk bælgede ærter

Dressingen her er vigtig og den skal du lave af en stor skefuld dijonsennep, 2 spk hvidvinseddike, et fed knust hvidløg og cirka 1 dl olivenolie, samt salt og peber. Lad gerne salaten stå og trække en time med dressingen på. Knasende, skarp, lækker !

Men den salat jeg egentlig ville dele med jer idag er en ren blomkålssalat.

Blomkål og ristede mandler
Blomkål og ristede mandler

Tag en blomkålshoved og skær alle buketterne af og bryd dem op i mindre buketter. Læg dem i isvand så de bliver helt sprøde.
Imellemtiden skærer du stokken i små tern og koger den i lidt mælk indtil den er mør. Blend til puré og smag til med salt og peber.

Hak en god håndfuld mandler og rist dem på en tør pande.

Lav en dressing af :
1/2 dl hvidvinseddike
1 dl rapsolie
1 tsk sukker
1-2 finthakkede skalotteløg
1/2 finthakket hvidløg
salt og peber

Når du anretter, så læg først et lag pure i bunden af et fad. Vend buketterne med dressingen og fordel over pureen. Drys med de ristede mandler og server.

Mums
Mums

Og husk så at du kan erstatte den hvide blomkål med den italienske Romanesco kål. Den er så smuk med sine små grønne toppe. Eller bland den med den almindelige blomkål – det ser godt ud og smager dejligt!

Romanesco
Romanesco

Uhmm, min yndlings brownie….

Gad egentlig vide hvor mange forskellige opskrifter der findes på brownies ? Sikkert temmelig mange. Men groft sagt deler de sig i 2 kategorier, nemlig dem der er lavet med rigtig chokolade og dem der er lavet med cacao. Jeg kan sådan set godt lide begge dele, men den opskrift I får idag stammer fra min mor og hun lavede den ofte i min barndom og nu er den at finde i en af mine ældste kogebøger. Den er cacao-baseret, så altså ikke i det fine selskab med ægte højprocentuelt chokolade i. Meeeen, inden du nu forlader siden, så overvej lige at gi´den en chance. Jeg synes simpelthen de smager fantastisk, og bare tanken om den nu hvor jeg sidder og skriver, giver mig lyst til straks at bage en portion. Og det er nemlig den anden gode ting ved den – det tager max 10 minutter at røre dejen sammen, så de er super gode til den pludselige lækkersult eller til uventede gæster.

 

Dejlig brownie
Dejlig brownie

 

Først pisker du  følgende sammen:

2 æg
200 gr smeltet smør
280 gr sukker
2 tsk vanillesukker

Bland så i en skål:

120 gr mel
1 tsk bagepulver
4 spk god cacaopulver

Sigt denne blanding ned i din æggeblanding et voilá – dejen er færdig.

Kagen er klar til at gå i ovnen
Kagen er klar til at gå i ovnen

Fordel den i en firkantet form foret med bagepapir – sådan cirka 20×30 cm
Hak nogle håndfulde af dine yndlingsnødder – mandler, hasselnødder , pecan eller valnødder og fordel over dejen med rund hånd.
Bag i ovnen ved 200 gr i cirka 30 minutter – check med en pind at dejen kke hænger i. Den må gerne være lidt klæg i det, men skal være gennembagt. Afkøl og skær i passende stykker.
Og skynd dig så at spise dem ! De smager bedst samme dag eller dagen efter.

Just Love it !

My favourite....
My favourite….

Så er det nye år landet….

Det var så den Jul og det Nytår. Jeg læste i avisen at det var blevet købt ind på dankortet for 23,4 miliarder kroner i de første 23 dage af december. Det er meget, og sammen med julens indtag af mange gode, men fede spiser, så er jeg nok ikke den eneste der trænger til lidt ”simple living”ovenpå den omgang.
Ligeså skønt det er at pynte op til Jul, bage, sylte osv, ligeså befriende er det at lægge nisserne og glaskuglerne i julekassen og fylde vindueskarmen med sprøde tulipaner i lyse farver og gryderne med dejlige grøntsager

Dejlige grøntsager

I dag får i opskriften på noget tilbehør – nemlig Romesco sauce. Det er en slags pesto, baseret på røde peberfrugter og mandler og stammer fra Catalonien i Spanien. Den er simpelthen et hit til lyst kød og fisk eller bare som en snack som kan spises med grøntsagsstave eller brød. Den serveres kold og holder sig i flere dage i køleskabet og kan desuden fryses til senere brug. Det er smart for jeg laver gerne en stor portion når jeg nu er i gang, og så kan man lige snuppe sådan en fætter op af fryseren som alternativ til en varm sovs.
Det findes utallige opskrifter på den, men jeg synes denne er den bedste Desuden er den så skøn at lave med alle de dejlige råvarer man rister sammen, at man føler sig hensat til Cataloniens hede og det spanske køkkens sanselighed.

2014-08-23 15.04.50

Opskriften lyder sådan her:

5 røde peberfrugter
2-3 rød Chilier
3-4 rødløg
1 stor tomat
1 lille helt  hvidløg, pillet og hakket
150 gr mandler
6 dl olivenolie
8 spk sherryeddike
10 soltørrede tomater
salt, peber

Skær peberfrugter og chili i strimler og hak løgnene og tomaten. Hæld en god portion olie op i en stor pande med høje kanter. Hele bunden skal være dækket og varm det så godt op. Svits først løgene til de er lidt brune og tilsæt så peberfrugt, chili, mandler og hvidløg. Brun det hele godt. Tilsæt så de 2 slags tomat og steg videre til det er mørt. Rør i det undervejs så det ikke brænder på. Afkøl hele herligheden og blend derefter i en foodprocessor sammen med eddiken, mere olie og salt og peber. Det skal have konsistens som pesto.
Server til kylling, fisk, kalvekød eller bare som en lille tapas ret med brød, crostini eller grøntsagsstave.

2014-08-23 17.10.37

Buen provecho !

Brombærtid

Lige pludselige er den her – den der kølighed om morgenen som varsler det kommende efterår. Når jeg går gennem græsset ned til min store brombærbusk i bunden af haven, får jeg våde fødder af al duggen i græsset. Busken er fyldt med edderkoppespind med dug som reflekteres i morgensolen. Det sammen med en overdådighed af modne bær er et ret skønt syn.

Jeg har den “gammeldags” type brombær busk . dem der stikker som ind i H……..Nu om dage køber de fleste vist tornefri brombær. Jeg kan godt se fidusen – specielt når mit tøj bliver flået i stykker af de skarpe torne, men jeg synes bare ikke de smager ligeså godt og af ligeså meget. Så jeg udholder kradseriet og samler bær ind til denne brombærkage, som har været min søns favorit siden han var ganske lille.

Min brombærbusk i morgensolen
Min brombærbusk i morgensolen

Lav først en mørdej af

250gr mel

75 gr formelis

150gr smør

1 æg

Det hele blandes i en foodprocessor eller hakkes sammen i en skål. Pak i husholdningsfilm og stuil koldt mindst en time.

Til fyldet skal du bruge følgende:

200gr blødt smør

200gr sukker

150gr marcipan eller mandelmasse

150gr smutted og malede mandler

3-4 æg afhængig af størrrelse

3 spk mel

Korn fra en vanillestang

200 gr brombær

Rør smør og sukker med marcipanen og vanillen. Det er nemmest at bruge en foodprocessor, men en el-pisker kan også gøre det. Tilsæt æg et af gangen og kom tilsidst mandelmel og hvedemel i.

Beklæd en tærteform med den udrullede mørdej og put halvdelen af mandelmassen i. Fordel dine brombær på dejen og hæld resten af mandelmassen i . Bag ved 180 gr i circa 30 min eller til dejen ikke hænger i fast når du sticker en træpind i den.

Server med crème fraiche eller rørt vanilleis.

Velbekomme !