Grækenland tur/retur – død over feta-tern !

Så er jeg hjemme igen efter 10 dages skøn ferie i Grækenland. Tilbragte først nogle gode dage i Athen, og tog derfra ud til Skiathos – en meget lille ø i Sporaderne. Vi boede et helt vidunderligt sted – Villa Ella – det kan anbefales til dem der holder af fred, skønhed og enkelhed…..

 

 

 

Det græske køkken har jo aldrig været med i det finere europæiske  madselskab og man forstår det godt efter 2 ugers dagligt indtag. Der er simpelthen for mange ris og pomfritter og for lidt variation i tilberedningen – i hvertfald hvis man frekentere den gængse græske taverna. Egentlig er det synd, for madmarkedet i Athen bugner af gode råvarer, af masser af frisk fisk, kød og grøntsager, men somehow er der langt i mellem de små steder hvor Mamma står og laver lækre lammekødboller i tyk, god og langtidskogt tomatsovs.

 

Men , men, der er dog små lyspunkter….den græske salat for eksempel. Der er så simpelt , men det virker på grund af 2 fundamentale ting – solmodne, smagfulde tomater og en stor god skive rigtig fetaost. Tilføj så rødløg i tynde skiver, agurk, evt lidt peberfrugt, en håndfuld kalamares oliven og et stænk græsk olivenolie, ja så behøver man faktisk ikke meget mere.

Efter at have fået mit daglig fix af græsk salat i 10 dage og sat tænderne i et utal af forskellige, men gode fetaoste, har jeg besluttet mig for aldrig mere at købe den hjemlig “salattern”. Den er simpelthen for kedeligt, kønsløst og uden smag. Den gode feta er dyrere ja, men smagsoplevelsen er uden sammenligning.

Død over feta-tern !!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så blev det lige sommer……..

IMG_0085

Wow, så gik vi lige fra 19 grader og små skyet til 27 grader og høj sol. Det kaldte jo straks på mad i haven, kølig hvidvin og naboer der lige kigger forbi og ….bliver hængende. Bare hyggeligt ! Denne aftens middag kom til at lyde på min seneste fornøjelse – hjemmelavet varmrøget laks, – lavet i Webergrillen. Lad mig lige sige 2 ord om det, for det er utrolig nemt og bare smager genialt godt.

Hører I også til dem der kan stå og kvie sig hos fiskehandleren eller i Føteks over at skulle give 50-60 kroner for et sølle lille stykke varmrøget laks ? Well, det gør jeg , og denne hjemmegjorte version er meget blilligere og smager bedre.

Så glad blev jeg da mit første eksperiment med hjemmerøget laks blev en success.

Du skal blot bruge en god laks, gerne en hel side eller et godt tykt midterstykke. Drys det en time inden med salt og lidt citron peber eller Rosa peber, som man nu kan lide det. Tænd i mellemtiden op i din Weber. Når kullene er klar lægger du en lille foliebakke med røgsmuld (det kan du efterhånden få i de fleste supermarkeder) direkte ovenpå dine varme kul. På med risten, på med fisken i den side uden kul, på med låget og lad spjældet stå haltåbent oppe og nede. Og så skal den faktisk ikke have mere end 10-20 minutter afhøngig af tykkelsen. Man kommer nemt til at give den for meget, og så bliver den tør, så tage den hellere af lidt tidligt, da den kan står og samler sig  under et stykke sølvpapir efter rygningen

Det smager vidunderligt lunt med nye kartofler og en grøn sovs, eller i en salat med blandede salater, avocado, ærter, asparges eller hvad du ellers har ved hånden. Og med lidt held er det lidt tilbage til dagen efter, for så kan du lave en rugbrødsmad med laks og masser af purløg.

Enjoy !