Salat med 3 x kål…..

Jeg elsker kål!
Det gør jeg virkelig, og næsten i alle afskygninger. Spidskål hører til en af mine storfavoritter. Det smager så godt både råt, stegt, braiseret og dampet. Rosenkål er bedst i rå form synes jeg, mens broccoli, blomkål, romanescokål og savoykål alle er gode både rå og tilberedt.
Kål er en rigtig Nordisk spise og det er godt både sommer og vinter. Og så er det smækfyldt med vitaminer og desuden billigt.
Flere grunde er vist ikke nødvendige for at kaste sig over retter med kål.

I denne uge får I en salat som er lavet med 3 slags kål, nemlig broccoli, spidskål og rosenkål.

Dejlige kåltyper blandet i skøn forening
Dejlige kåltyper blandet i skøn forening

Du skal bruge følgende til 4 personer.

1 buket broccoli i små buketter
400 gr rosenkål
1/3 spidskål
En god håndfuld ristede hakkede mandler
150 gr ristet bacontern

Dressing af:

1 fed presset hvidløg
2 dl skyr
4 spk rapsolie
2 tsk æbleeddike
1 tsk honning sennep (dijon kan også bruges)
1 spk flydende honning
Salt, peber

Start med at overhælde dine broccoli buketter med kogende vand. Lad dem stå et minut og afdryp så.
Rens rosenkålen og fjern de yderste blade hvis det er nødvendigt. Skær dem derefter i helt tynde skiver.
Snit spidskålen fint. Bland det hele sammen.
Rør dressingen sammen, smag til med honning og eddike. Bland salaten med dressingen.
Drys mandler og bacon over og server.
Du kan selvfølgelig sagtens udelade bacon, men det smager altså godt. Og da jeg pt holder lidt igen med kulhydrat indtaget, så ved vi jo fra Thomas Rohde og hans Palæo kost at bacon faktisk ER tilladt, så derfor røg der lige en håndfuld ovenpå min salat. Skønt !

Skøn cremet dressing til
Skøn cremet dressing til

Jeg lavede en god gang fiskefrikadeller til og der var en fin kombi: Dem lavede jeg af følgende:

300 gr torskefilet
300 gr laksefilet
2 æg
1 reven bagekartoffel
1 reven gulerod
2 fint hakkede forårsløg
1 1/2 dl fløde eller mælk
1/2 bundt hakket dild
salt og peber
olie til stegning

Hak fiskekødet i en foodprocessor og tilsæt de øvrige ingredienser. Husk at klemme vandet ud af kartoflen når den er revet !
Form til deller og steg i olie på en pande.

Gode fiskefrikadeller
Gode fiskefrikadeller

Enjoy !

En fantastisk “julesalat”

Jeg elsker alt den gode fede julemad – det skal der ikke herske nogen tvivl om. Hos os spiser vi gås juleaften og det er bare det bedste. Men jeg kan godt lide at tilføje lidt syre og friskhed til den tunge mad.

Hvis du har det på samme måde, så lav denne vidunderlige salat til din julemiddag. Den er smuk, frisk og dejlig knasende. Og lad dig nu ikke skræmme af rosenkålene – altså hvis du hører til dem der ikke er særlig vild med kogt rosenkål, for rå rosenkål smager fuldstændig anderledes.

Knasende, frisk og syrlig salat
Knasende, frisk og syrlig salat

Du skal bruge følgende:

1/2 kilo rosenkål
1 hoved raddicio salat
1 bundt bredbladet persille
2-3 æbler
1 håndfuld ristede græskarkerner

Rens rosenkålene, skær bunden af og snit dem så i skiver så fint du overhoved kan. Tilføj fintsnittet raddicio, hakket persille, æbler skåret i tynde skiver og drys med græskarkernerne.
Lav en dressing af følgende:

1 spk dijonsennep
1 spk honning sennep
4 spk æbleeddike
1 spk akacie honning
1  olivenolie
salt og peber

Bland det hele sammen og server!

 

Rosenkålssalat
Rosenkålssalat

Og tilbage er der vist så bare at ønske jer alle en rigtig god jul. Jeg håber I får en fortryllende aften.

Næste uge er jeg tilbage på bloggen med et foreslag til en dejlig Nytårs dessert.

Glædelig Jul
Glædelig Jul