Dette er suverænt mine nye yndlings cookies

Jeg lavede egentlig disse cookies første gang i december og tænkte at det nok var en god juleagtig kage. Siden har jeg lavet dem 4 gange og jeg er totalt vild med dem, så de er klart kommet med på helårs repertoiret. Prøv selv!

Skønne cookies med pekannødder og tranebær

Det skal du bruge til cirka 15 stk:

75gr sukker
75gr rørsukker
125gr blødt smør
1 æg
Reven skal af en usprøjtet appelsin
175gr hvedemel
½ tsk natron
80 gr pekannødder
50gr tørrede tranebær

Bland sukker, smør og reven appelsinskal (og JA du skal ikke droppe appelsinen selvom det er lidt besværligt, for den giver disse kager et skønt touch). Tilsæt ægget. Bland mel og natron og tilsæt. Bland let. Vend tilsidst de hakkede pekannødder og tranebærrene i. Lad gerne dejen hvile en time indpakket i film i køleskabet. Tril så kugler på størrelse med en lille bordtennisbold  og sæt dem med god afstand på bagepapir på bagepladen. Giv dem et lille tryk. Bag så ved 180 gr i cirka 10 min. De skal ikke have for længe og er lækre hvis de stadig er lidt bløde i det. Mums

Så gode

Gudskelov det snart er mandag…….

Jeg var på et kursus en gang der hed “Gudskelov det snart er mandag“.
Det synes jeg var en ret genial titel og kurset handlede om at sørge for at tage ansvar for sig selv og sin arbejdsglæde, således at man ikke kun gik og drømte om at nå frem til weekenden. Ligesom  vores allesammens gode gamle Dan Turell der “holdt af hverdagen”. “Mest af alt, holder jeg af hverdagen” – jeg elsker det digt. Hvis du ikke kender det, så stik forbi Youtube og hør hans hyldest til hverdagen.

Nå, meeeeen, fredag er jo heller ikke så ringe endda.
Lige om lidt kan man lukke en god flaske rødvin op og synke lidt ned i stolen. Jeg har lavet en stor gang Chili con Carne der nu har stået hele eftermiddagen og putret på komfuret, så den glæder jeg mig til.
Men INDEN I nu når så langt, så smæk lige dejen sammen til disse virkelig skønne cookies, som man næsten føler er sunde pga alle havregrynene.
Uhmmm, jeg elsker disse kager og det vil være besværet værd når du når frem til kaffen.

IMG_3410

 

Havrecookies med rosiner og kanel

170 gr blødt smør
200 gr lys muscovadosukker (hvis du ikke har det, så bland 150gr rørsukker med 50 gr farin – det virker også)
115 gr alm sukker
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 tsk stødt kanel
1/4 tsk reven muska
200 gr hvedemel
180 gr havregryn
130 gr rosiner

Pisk smørret med en håndmikser og tilsæt sukkeret. Rør derefter æggene i et af gangen. Bland derefter melet med krydderier og bagepulver samt natron og tilsæt lidt af gangen. Vend til sidst havregryn og rosiner i.
Det hele kan også gøres i en røremaskine.

Læg dejen stramt i husholdningsfilm og læg på køl i mindst 1 time.
Når du er klar til at bage, så tril kugler på størrelse med en lille golfbold (jeg plejer at bruge en isske, men hænderne kan gøre det). Læg dem på bagepladen med STORT mellemrum for de flyder meget ud. Tryk gerne kuglen lidt flade inden de ryger i ovnen. Bag cirka 10 min ved 190 grader. De må ikke få for meget, for de skal være bløde og seje, ikke sprøde.
Afkøl og spis et par stykker til kaffen.
God fredag !

IMG_3458