Så er det weekend….

Jeg var en gang på et kursus der hed ”Gudskelov det snart er mandag” !

Jeg synes den titel var genial og det handlede om at få det bedste ud af de muligheder og kompetenser man nu havde, samt at nyde og glædes ved livet HVER dag og ikke bare evigt og altid længes efter weekend. Det er en livsfilosofi jeg i høj grad kan tilslutte mig.

Men hver dag sine muligheder og det gode ved weekend er, at man ofte har tid til noget andet end i hverdagen – specielt om morgenen.

Ofte består min daglige morgenmad af en skål skyr med blåbær, samt en god , stærk og skoldhed kop thé. Men i weekenden er det dejligt at sidde længe ved morgenbordet og hygge sig med avisen, en bog eller hinanden.

Der er jo et utal af dejlige morgenmadsretter, men da jeg var i London i foråret sammen med min dejlige datter, fik jeg denne ”Breakfast sandwich” hos Muriels Kitchen, og den har jeg kopieret nogle gange derhjemme.

diverse billeder fra telefon 063

Du gør sådan her:

Bag 2 skiver bacon i ovnen – jeg kan godt lide at bruge back bacon som vi ellers mestendels exporterer til udlandet, men Irma har det og det er mindre fedt og mere kødfuldt.

Rens en håndfuld spædsalat eller friske spinatblade.

Skær en tomat i skiver

Skær en halv avocado i skiver

Lav en let og luftig omelet af 2 æg og 1spk koldt vand (hvis du har problemer med at lave en god omelet, så kan jeg anbefale dig at finde et YouTube klip med gode gamle Julia Child hvor hun viser hvordan man laver en omelet. Det er både god underholdning og meget lærerigt)

Rist 2 stykker godt surdejsbrød

Så er det bare at samle din sandwich med brød, salat, tomat, avocado, bacon og omelet øverst.

Drys med salt og peber og spis. Så er din søndag reddet !

God weekend !

%d bloggers like this: