Spaghetti Carbonara primavera style…..

Hører du til dem der elsker spaghetti Carbonara, men indimellem savner lidt grønt i denne ret ? Eller hører du til dem der bare ikke kan stå for årets første friske italienske ærter ? Så er denne forårsversion af Spaghetti Carbonara måske lige noget for dig. Nem og lækker fredagsmad !

Carbonara primavera
Carbonara primavera

Til 4 personer skal du bruge følgende:

500 gr spaghetti
200 gr god bacon skåret i tern
500 gr friske ærter
1/4 romanesco hoved (hvis du ikke kan få det kan det udelades eller erstattes med broccoli)
1 bundt hakket persille
2 æggeblommer
1dl piskefløde
1 stor håndfuld reven parmesanost

Start med at riste bacon på panden til det er brunt og crispt. Sæt vand over til pastaen.
Lav små buketter af din romanesco kål og overhæld dem med kogende vand. Lad stå et par minutter og dryp så af. Bælg ærterne og hak persillen.
Bland æggeblommerne med piskefløde, og parmesanost, salt og peber. Kog pastaen al dente i rigeligt saltet vand.
Bland så først æggeblandingen og derefter de øvrige ingredienser i den afdryppede pasta og server straks med en god falske rødvin.

Så er din fredag reddet 🙂

 

Dejlig pastaret
Dejlig pastaret

 

God weekend til jer alle.

 

%d bloggers like this: