Super nem og skøn tomattærte

Alle jer der har tomatplanter i drivhuse eller i haven, har sikkert en overflod af dejlige tomater som skal finde vej ind i køkkenet.

Italienerne kan det der med tomater

Denne her super nemme og gode tomat tærte er blevet et hit her i sommer hos mig. Jeg har lavet den adskillige gange, både som selvstændig ret eller som tilbehør.

Du skal bruge følgende:

1 rulle butterdej
3-4 spk creme fraiche 38%
1 spk dijon sennep
2-3 håndfulde reven ost
500gr små tomater

Fold butterdejen ud på en bageplade og skær en lille ridse i dejen hele vejen rundt, cirka en cm inde. Du skal ikke skære igennem dejen.
Bland creme fraiche med dijon sennep og smør det ud i et tyndt lag på dejen. Lad kanten være fri.
Fordel osten på dejen. Man kan bruge forskellige slags fast ost.  Når jeg har en endeskive primadonna eller andet, så river jeg gerne det sidste og putter i fryseren til en dag hvor jeg skal lave en tærte som denne, eller til ostekiks eller andet godt. Men Irma er begyndt at have reven emmentaler og det brugte jeg til min tærte i går. Det skal ikke være mozarella, den er for blød, men kan også være cheddar for eksempel.
Skær tomaterne i halve og fordel dem på tærten. Lav en lille blanding af salt og sukker og timian og drys dette over tomaterne. Det fremhæver sødmen og syren i dem. Og så er det ellers bare at bage herligheden i ovnen til den er gylden og lækker – cirka en halv time.

Skøn tomattærte

God appetit 🙂

Tomater, tomater , tomater…..

Tiden er kommet til at få tomatplanterne i jorden så man senere på sommeren kan nyde synet af disse bugnende små planter der kæmper med at holde sig oppe under vægten af tomater.

Og tiden er også kommet til at man kan købe mere solmodne og smagfulde tomater i forretningerne.
Og så er det bare om at komme i gang, for tomater både smager skønt, er kaloriefattige og så er de ikke mindst smukke at bruge i mange retter.
Man kan efterhånden få ganske mange forskellige slags tomater, både i form og farve – prøv for eksempel at slå et slag forbi Torvehallernes grøntsagsmarked på Israels Plads og nyd synes at deres mange slags tomater.

IMG_0129
Fantastisk udvalg af tomater fra et svensk madmarked

 

Man går aldrig galt i byen med en klassisk tomatsalat – her lavet på cherrytomater i forskellig farve og med mozarellakugler og rød og grøn frisk basilikum. Ryst en dressing sammen af 1 del god jomfruolie og 1/2 del god balsamico, et finthakket skalotteløg, et finthakket hvidløg samt salt og peber. Enkelt,  smukt og smagfuldt.

IMG_1900

Eller lav det samme, men server det i små glas som en del af en tapasanretning….

 

Jeg kan også godt lige at bruge tomater  som tilbehør til kød eller fisk.
Læg dem på en bradepande sammen med f.eks asparges, bønner eller  forårsløg, vend med olivenolie , salt og peber og frisk basilikum. Suppler evt med en håndful gode oliven. Brug gerne tomater på stilk- det ser så fint ud.
Bag til de er møre – circa 10-15 min.

Klar til ovnen

Så skynd dig at købe et par cherrytomat planter i dag og få dem i jorden, så du har lidt sommersnacks  når solen star højt på himlen.

Overdådig tomatplante

 

 

 

Modemessen tur/retur

I sidste uge tilbragte jeg 4 dage på modemessen i Bellacentret, hvor jeg lavede mad for Atlas Design på deres messestand. Atlas er et svensk firma der laver smukke tørklæder, smarte slips og butterflies, undertøj og cool armbånd. De havde besluttet at opgradere deres stand i år og havde derfor både hyret mig til at lave mad, samt fået en ung sød barber fra Næstved til at flytte sin gamle barberstol ind i Bellacentret et par dage, for at skabe lidt sjov stemning på standen.Det lykkedes til fulde og det blev til nogle sjove dage med masser af mennesker, flot tøj og dejlig mad i mit lille italienske madhjørne.


Jeg havde valgt at lave noget relativt enkelt, da der jo ikke som sådan er de store køkken faciliteter. Så det blev til en dejlig pastasalat vendt med hjemmelavet basilikumpesto og tilsat strimlet hakket oksefilet, soltørrede tomater og rucula. Nemt og super lækkert ! Derudover lavede jeg nogle flotte fade med forskelligt antipasti – der var gode italienske pølser, parmaskine, pecorino, grillede squash, marinerede cherry tomater med frisk basilikum og forskellige dips, som aioli, soltørret tomat pesto og tapernade.
Dertil forskelligt slags brød, grissini og crostini. Og så selvfølgelig også lidt sødt til kaffen !
Det er klart en anretning jeg kan anbefale. Det ser super flot ud og passer godt til et let måltid, en reception eller til en cocktailfest ud på de små timer.

I går lavede jeg så middagsmad at en lille rest Bresaola, som er saltet og lufttørret oksekød. Her lavede jeg det sådan lidt “the carpaccio way”, dvs bredt ud på et stort fad der var penslet med god olivenolie, derefter belagt med bresaola som drysses med rucula, pinjekerner og høvlet parmesan. I dagens anledning tilføjede jeg nogle hjemmetørrede tomater. Hele herligheden dryppes med lidt basilikum pesto.
Uhmmm, det smager godt og ser samtidig utrolig smukt ud.

IMG_1317