Fredags bar

 

Jeg føler mig så heldig, for jeg har nemlig verden bedste naboer !
Jeg har boet her på denne vej i 20 år, og gennem disse mange år, har jeg tilbragt rigtig mange timer i selskab med mine dejlige naboer. Vi har haft månedlige middage, vi har haft julefrokost, påskefrokost, vejfester og  sommerfester. Vi har siddet på en bænk i ”svinget” og sludret mens ungerne var små og løb rundt på rulleskøjter eller lærte at køre på cykel. Vi har fulgt hinanden gennem op og nedture i alle disse år. Det har været og  ER og nogett særligt.
Vores seneste koncept hedder ”fredags bar”. Og det går ud på at mødes en fredag eftermiddag hos en af os og medbringe en flaske vin, samt en lille snack til deling. På den måde slipper en familie for at stå og stresse over at skulle nå hjem fra arbejde i tide til og lave mad til en stor flok. Alle kommer med noget og så sidder vi og hygger med det- nogle gange blot en time eller to, andre gange fortsætter det hele aftenen.
Uhøjtideligt, nemt, varmt , dejlig mad og altid super hyggeligt. Det kan anbefales !

Da den nu stod på fredags bar i går, var jeg i køkkenet og lavede  ”minimad”. Det blev til små mini tærter med ost, samt mini pitabrød med forskelligt slags fyld.
Først tærterne, som er nemme og relativt hurtige at lave og som er delikate små appetizers før en middag eller som en del af en antipasti eller tapas anretning:

 

Dejen laves af:

150 gr mel
100gr smør
100gr kvark eller fromaige frais:

Blend det hele sammen og lad dejen hvile en times tid i køleskabet. Rul den derefter ud på et meldrysset bord. Dejen er dejlig smidig at arbejde med.
I disse ”bagedyst tider”  har det fleste hjem efterhånden fået en cupcake/muffin plade med udstandsede huller. Hvis du også er den lykkelige ejer af en sådan, så brug den til dine små tærter. Stik dejen ud i cirkler der passer til hullet, således at dejen når lidt op ad siderne. Sørg fpr at pensle hullerne godt. Oplevelsen med at lave disse små sager går meget hurtigt fra rigtig god til rigtig dårlig hvis du ikke kan få tærterne ud bagefter.
Du kan fylde dem med alt muligt, så som ristet bacon, stegte rødløg, feta og semidried tomater, kogt skinke osv. Se hvad du har i køleskabet og brug det. Men i går fyldte jeg  mine – dels med reven cheddar, et drys cayenne peber og pinjekerner, dels med smuldret blåost og lidt hakket valnød. Pisk 3 æg godt med 2 ½ del piskefløde eller 18% fløde og hæld blandingen over osten. Du skal ikke fylde dem helt til kanten, da vædsken så meget nemt løber over og ned i bunden af formen og gør dem lidt bløde og svære at få ud.
Bag dem i ovenen til de er brune, cirka 15 min og lad dem køle af et øjebklik før du tager dem ud af formen. Hvis du ikke ejer en cupcake plade, så brug små metalforme eller små folieforme som kan købes i velassorterede supermarkeder eller i isenkræmmere med bageafdeling.

2015-01-16 12.16.52

Så skynd dig i køkkenet og inviter så dine naboer til fredagsbar !

%d bloggers like this: