I august måned har vores “Samtalemiddage” 1 års fødselsdag. Og det har vi besluttet at fejre, ved at lave en lidt anderledes middag – nemlig ude i Guds grønne natur !

Vi elsker at “forkæle” vores gæsters sanser med dejlig mad, et smukt dækket bord, dufte og indtryk. Sådan har det været til hver eneste middag i det forgangne år. Og det skal der ikke laves om på . Blot vil det denne gang være naturen der er i fokus.
Naturen taler til vores sanser og vores evne til at være tilstede som intet andet. Om det er på en bjergtop i de franske alper eller blot ude i den lokale skov, så formår naturen at “vække os” og bringe nærvær og tilstedeværelse. Naturen giver os ro og mulighed for fordybelse.
Så med naturen som udgangspunkt, vil vi denne aften invitere til middag og samtaler omkring bålet i skoven.

På turen hen til bålpladsen skal vi lege med sansning af omgivelserne for at skabe nærvær til os selv og de andre.
Og så skal vi selvfølgelig også have dejlig mad og et bål vi kan varme os ved og kigge ind i, og vi skal høre alle jeres historier om “Første gang jeg …..”

Nej hvor vi glæder os !

Læs mere om Samtalemiddage her: http://minmadhimmel.dk/samtale-middage/
Kærlig hilsen og på gensyn
Camilla og Mads