Samtalemiddag om kærligheden….

 

Vores næste samtalemiddag er en aften i kærlighedens tegn. Vi skal dykke ned i kærlighedens mysterie og væsen på denne juni-aften.

Det er med min lærer på jounalisthøjskolen’s ord “Show it, don’t tell it” i ørene, at jeg forestiller mig, hvordan fortællingerne omkring bordet udfolder sig.
“Show it, don’t tell it” gør fortællinger levende og vedrørende og netop dét, tror jeg, er en del af kærlighedens væsen. “Show it” vil sige, at man gennem en historie fortæller om en oplevelse af kærlighed. Når vi lytter til en fortælling, laver vi vores egen billeder af det, som sker i den. På den måde bliver vi berørt og får en forståelse af den anden, som rækker ud over den, som vi kan få gennem faktuelle oplysninger. I stedet for at forelæse om, hvad kærlighed er, handler det ganske enkelt om, at fortælle om en oplevelse af det, som DU opfatter som kærlighed.

Din fortælling for lov til at stå for sig selv og er ikke et oplæg til diskussion. Måske har fortællingen vækket nysgerrigheden hos nogle af de andre gæster, som afføder interesserede spørgsmål. Spørgsmål som alt efter, hvordan stemningen er, bliver italesat, men ikke nødvendigvis. Det er netop det, som er vigtigt for os, som værter, at lade det som ér forblive levende og forandreligt; at lade sig berøre og blive påvirket af andre mennesker.

Der bliver sørget godt for gæsterne

Og hvordan gør man så det til en samtalemiddag, når man skal tale om noget, som er meget personligt, og endda til mennesker man ikke kender? Det handler først og fremmest om, at det bliver gjort i en uformel og ikke mindst afslappet atmosfære, hvor nysgerrighed og glæde er i højsædet, og hvor værterne med let hånd faciliterer aftenen.

Spørgsmålet om hvad kærlighed er, kan ikke sættes på en formel eller beskrives i en sætning. Det er gennem vores fortællinger, at vi deler og nærmer os det mysterie som kærligheden er.
Hvad nu hvis, kærlighed er at dele sin fortælling med andre mennesker og hvad nu hvis kærlighed også er at nyde et godt måltid med andre? Så er grundlaget for en anderledes rar og berørende aften i hvert fald skabt.
Som én af vores tidligere gæster sagde: “En samtalemiddag er en anderledes og vedrørende måde at gå på restaurant på”.

Tilmelding på mail: camilla@minmadhimmel.dk eller sms til 20132214

Middagen introduceres

Vi glæder os til at se jer !

Kærlig hilsen
Mads og Camilla

%d bloggers like this: