En aften i Samtalekøkkenet……..

Gæsterne ankommer i en stille strøm og jeg viser dem ind i vores dagligstue. De går rundt og hilser på hinanden og får et glas crémant i hånden. Hvis det er varmt nok ville velkomsten foregå ude i haven.

 

Hvis vejret tillader det starter vi i haven
Hvis vejret tillader det starter vi i haven

Mens Camilla anretter forretten er jeg sammen med gæsterne og sørger for at alle får introduktion til en lille gimmick omkring bordkortene. Der er ikke noget værre end at stå og træde sig selv over tæerne og ikke vide, hvad man skal gøre af sig selv. Gimmicken er en af vores måder at tage hånd om gæsterne på lige fra de træder ind af døren.

Vi starter med lidt sjov
Vi starter med lidt sjov

 

Hele ideen med disse “samtalemiddage” bygger på ideen om at være sammen om at nyde en god middag i en rar atmosfære og dele meningsfyldte oplevelser. Valget af oplevelse, som man vil fortælle om, er helt op til én selv. Min erfaring er, at der er en mangfoldighed i historierne, som er både er overraskende og inspirerende og som alligevel alle har aftenens tema tilfælles. Det er fascinerende at opleve, hvordan vi på forunderlig vis genkender os selv i hinandens fortællinger. På den måde bliver vi fælles om fortællingerne.

 

Et eksempel på en forret - Rimmet laks med peberodsskum
Et eksempel på en forret – Rimmet laks med peberodsskum

Som værter til samtalemiddagene er vores vigtigste opgave, at skabe en behagelig, venlig og imødekommende stemning, som fylder hele køkkenet. Og så selvfølgelig at forkæle vores gæster med en dejlig middag.  Det er ligesom at dirigere et orkester, så den helt rigtigt musik opstår, hvor alle kan spille med – mænd, kvinder, unge, gamle, store og små. Middagen skal ikke være en præstation, hvor det handler om at fortælle den bedste historie, men derimod en rar aften, hvor man kommer som sig selv og er en del af et fælleskab for en aften. Det eneste det kræver er at være nysgerrig og interesseret i andre mennesker.

 

Vi sørger godt for jer hele aftenen :-)
Vi sørger godt for jer hele aftenen 🙂

Vi kalder det at facilitere med let hånd, når vi skal beskrive måden vi styrer gæsterne i gennem aftenen på. Der er på forhånd lagt en bordplan og vi har lavet en liste med rækkefølgen, som historierne skal fortælles i. Hvis nysgerrigheden er vækket efter en historie er blevet fortalt, er det muligt at spørge ind til det. Men vi sørger for, at historierne ikke bliver oplæg til diskussioner, men at de får lov til at står for sig selv som en fortælling.

Så en samtalemiddag er ikke en terapeutisk aften, eller en alvorlig aften, ej heller en sørgelig aften.
Det er en sjov, inspirerende, nogle gange rørende, men altid vedkommende måde at spise et godt måltid på i selskab med andre mennesker.

Velkommen !

Her er vi !
Her er vi !
%d bloggers like this: