Change nothing and nothing will change….

Vores næste samtalemiddag fredag d. 5 maj skal handle om ”Forandring”.
Der er så meget tale om forandring i disse dage.

Forleden var jeg til et Politiken Live arrangement, med den kendte engelske professor og foredragsholder Timothy Garton Ash. Han snakkede om EU’s krise, og om hvordan den intellektuelle og magthavende elite har gennemført forandringer uden at tage den helt almindelige borger med i ligningen. Og det fik mig til at tænke på alle de gange jeg har siddet til ledermøder på mit daværende arbejde og truffet beslutninger om forandringer som vi selv synes var meningsfulde og spændende, men som den ”almindelige” medarbejder skulle vise sig at hade. Forandring handler meget om perspektiv, om øjnene der ser. For at kunne omfavne en forandring, skal du selv kunne se gevinsten.
Her i onsdags lå jeg i sengen og læste til kl. 9.30! Ja, og det er ikke engang løgn. Mads skulle afsted til et møde 7.15 og så lavede jeg en Julia Child omelet og en kop thé og gik op og læste min bog færdig. Hvor privilegeret er jeg lige? Dén forandring startede for en del år siden. Først som et tanke der for første gang blev sagt højt på et badehotel på Bornholm med den skønneste udsigt til Østersøen: ”Jeg skal ikke lave det her arbejde resten af livet”! Næste gang var nogle år senere, i en beduinlejr i Sinai ørkenen, en sort nat med bål og en uendelighed at stjerner: ” Måske skulle jeg få et arbejde der ikke indebar at skulle ”oversætte” ledelsens tvivlsomme beslutninger til noget der bare tilnærmelsesvis kan give mening for mine medarbejdere”. Og sidste gang var til en samtale med min spirituelle vejleder. Jeg sagde til hende ”Hvis jeg får kræft, så holder jeg øjeblikkelig op med at arbejde”. Så sagde hun, ”du kan jo prøve at være nysgerrig på hvordan det kan være at du skal blive syg før du kan holde op med at arbejde”. 2 måneder efter sagde jeg op!  Og den dialog tænker jeg igen på her til morgen i sengen, tre år efter jeg sagde op. Og det gør jeg fordi bogen jeg læser er Maria Gerhardt, aka Djuna Barnes´s bog ”Der bor hollywoodstjerner på vejen”. Det er en dybt rørende og personlig skildring af hendes liv som Dj på toppen, samt hendes sygdomsforløb med brystkræft. Jeg har lyst til at citerer en passage fra bogen:

Jeg læser om fremtidens medarbejdere. Der står at de skal kunne omstille sig hurtigt til enhver situation.

Jeg tænker på, at sygdom er noget, man vil påføre sig for at komme styrket ud på den anden side
“Har du taget dit år?” ”vil de spørge.
Et år dernede. I fordybelsen, i den begavede smerte.
En slags sjælelig værnepligt.
I fremtiden vil alle være syge”

Det var denne passage der fik mig til at mindes min egen forandring. Og den fik mig endnu en gang til at huske på at vi ikke skal vente på død og ulykke og katastrofer, før vi prøver noget nyt. I stedet skal vi prøve at se lidt rundt om det bjerg af udfordringer der ligger foran enhver forandring, og mærke hvad der gemmer sig på den anden side. Når først du har fået øje på det, så behøver du ikke bestige bjerget for at komme over. Så kan du bare gå uden om !

Vi glæder os til at høre jeres forandrings historier d. 5 maj !
Læs mere om Samtalemiddage og om tilmelding her på hjemmesiden under “Samtalemiddage”

Et smukt bord venter vores gæster
%d bloggers like this: